Der er ingen tvivl om, at vi især i de sidste 10 år har haft fokus på, hvordan fremtidens energiformer skal tage sig ud. Det har været velkendt i en del år, at olien på et tidspunkt slipper op. Dertil kommer, at olie som energiform ikke harmonerer super godt med de globale klimamål. Klimaproblematikken er netop årsag til, hvorfor der er så meget fokus på energikilder i fremtiden. Christian Betting, som arbejder med solenergi til daglig, mener, at grøn energi er vejen frem, og at mange lande har rigtig stort potentiale til at udnytte naturens kræfter bedre.
De vedvarende energikilder
Vedvarende energi betyder i sig selv, at der er tale om en energikilde, som er uudtømmelige – hvert fald ikke for menneskelighedens alder. Det er naturens egne råmaterialer, og der findes mange forskellige former. Vand, vind, sol og jord er elementer, der alle kan udvindes energi fra. Og man bliver hele tiden klogere på nye måder at udnytte jordens naturlige energiformer. Eksempelvis er også bølge- og tidevandsenergi kommet til. Der er mange lande, som allerede har implementeret de grønne energiformer med succes. Sydamerika – og særligt Uruguay – er et kontingent, der ifølge Christian Betting, for eksempel har udnyttet vandkraften rigtig godt, og som også har potentialet til at blive en af de førende inden for grøn energi.
De nordiske lande i Skandinavien følger også meget pænt med. Ifølge statistikker fra 2017, er Sverige det land i EU, som har den største andel af vedvarende energi – ud af det samlede forbrug.
Christian Betting implementerer solenergi i Dubai
Christian Betting er direktør i Lighthouse Energy DMCC, som sælger solpaneler til virksomheder verden over. Det startede med, at Christian Betting i 2009 tog springet og flyttede til Dubai med familien. Her så erhvervsmanden mange uudnyttede muligheder i forbindelse med grøn energi. Dubai er et land, hvor solen skinner det meste af året, så hvorfor ikke satse langt mere på solenergi? Det kan være svært at præsentere en sådan idé for en by, der i mange år har levet højt på olien. Og det skulle da også vise sig, at skepsissen var til stede i begyndelsen. Men som Mellemøsten også godt selv er klar over, kommer olien ikke til at vare for evigt. Derfor er det nødvendigt at sprede energikilderne ud og ‘satse på flere heste’. Ikke blot fordi det er nødvendigt, men også for at følge med i klimaindsatsen.
Efter at have præsenteret Dubai for de økonomiske fordele, solenergi kunne have samt anerkendelsen, det ville skabe international, voksede idéen. Grøn energi er således noget, som Christian Betting fortsat arbejder på at sprede ud – både i Østen såvel som i andre steder verden over.