Den første gang man er til en begravelse eller bisættelse føler man sig nemt som en elefant i en porcelænsforretning. For hvordan foregår sådan en ceremoni egentlig – og hvilke ting forventes det at man gør, og hvad er ilde set? Læs med her og gå trygt til begravelse i forvisning om, at du følger ritualet til punkt og prikke.

Undgå pinlige fejl til en begravelse og læs med her

Det første man skal vide i forbindelse med at skulle til en begravelse er, at det langt fra er ligegyldigt hvilken slags tøj, som du har på. Du bør fokusere på enten hvid eller diverse mørke farver, gerne sort men på ingen måde et direkte krav. Dress code til disse ceremonier har tidligere været mere konservativ end den er i dag, men undgå farvede T-shirts og sommerkjolerne.

At kondolere til en begravelse – Hvorfor og hvordan?

Du har sikkert stødt på ordet ”kondulere” før, men måske har du ikke 100 % forstået hvad det rent faktisk betyder. Det er dog ret nemt. Kondulere betyder egentlig bare, at man gør opmærksom på, at man har medlidenhed med en given person man snakker med – og er især ofte benyttet i forbindelse med både før og efter begravelser.

Hvordan foregår en begravelse?

En kirkelig begravelse foregår på samme måde hver gang, da det følger hellige skrifter. Dette kaldes for ritualer. Dette betyder at det er meget vigtigt at tingene bliver gjort på en bestemt måde og i den korrekte rækkefølge.

Det første der sker til er, at kirkeklokkerne begynder at ringe. Dette er tegn til at man som pårørende skal bevæge sig ind i kirke og indtage sin plads. Modsat eksempelvis bryllupper er der ingen faste pladser, men kan man mærke en dyb sorg, og det vil kunne anbefales at sætte sig lidt længere nede bag i kirken. Traditionen dikterer dog, at jo tættere man var på afdøde jo nærmere placerer man sig kisten. Det er dog ingen fast regel.

Efter alle har sat sig ned synges den første salme eller anden sang. Især sidstnævnte er blevet populært de seneste 20 år – hvor ”Om lidt bliver der stille” er en af de absolut topscorere. Salmer er nemlig ikke fuldt særlig godt med tiden og de er både svære at forstå og synge. Kan du fornemme, at du ikke vil kunne yde en salme retfærdighed til en begravelse, så vil anbefalingen herfra lyde, at man ikke synger igennem.

Efter den første salme er blevet sunget starter præsten med at fortælle om afdøde. Han fortæller ud fra hvad de pårørende har fortalt om afdøde og det er tit positive karaktertræk der bliver fremhævet og vanen tro her hvor de første pårørende begynder at knibe en tåre.

Sidste del af en begravelse

Efter dette er sket synges der endnu en salme efterfulgt af den såkaldte jordpåkastelse og endelig bærer de nærmeste pårørende kisten ud af kirken. Dette er traditionen tro et job for mændene da en sådan kiste kan være meget tung selvom man er 6 personer til at deles om vægten. Bliver du valgt til at bære kisten men er bange for den store vægt så gør endelig opmærksom på. En tabt kiste til en begravelse er nemlig noget nær det værste der kan ske til en begravelse.

Udnefor kirken venter bedemanden i sin rustvogn og efter kisten er blevet båret ud af kirken og ind i bilen igangsættes den absolut sidste del af en begravelse og sidste chance for at tage afsked med afdøde. Derefter kører bedemanden langsomt og hensynsfulgt afsted med afdøde.