AK Nygart – en moderne virksomhed med styr på marketing

AK Nygart er en af Danmarks førende privathospitaler, når det kommer til plastikkirurgi og skønhedsbehandlinger. Virksomheden var i 2000’erne særligt kendt for en række busreklamer, der skabte debat. AK Nygart har siden satset stort på online markedsføring med alt hvad det indebærer af posts, blogindlæg, billeder, videoer etc.

Skønhedstips og infovideoer på Youtube

Et vigtigt led i AK Nygarts online marketingstrategi er virksomhedens Youtube-kanal. AK Nygart producerer løbende nye videoer til kanalen og lægger også presseklip op, når det er aktuelt. De egenproducerede videoer centrerer sig ofte omkring kendte mennesker, der har fået en operation eller behandling hos AK Nygart og deler deres oplevelse. Fx kan nævnes Fie Laursen og Cecilie Digemose, der begge har fået foretaget brystforstørrelser. Andre videoer produceret til Youtube-kanalen indeholder skønhedstips og tips til behandlinger fra AK Nygarts hud- og hårspecialister. Hertil kommer så mere oplysende videoer, hvori speciallæger og plastikkirurger besvarer klassiske spørgsmål omkring populære plastikoperationer.

Community management på Facebook, Twitter og Instagram

I sagens natur er Facebook, Instagram og Twitter anderledes medier end Youtube og kræver en større grad af interaktion med følgerne. AK Nygart har stort fokus på community management på disse platforme, og er i særdeleshed aktive på de to førstnævnte. En lind strøm af posts, billeder, korte videoer og konkurrencer postes, og AK Nygarts marketingmedarbejdere er gode til at interagere med følgere, der stiller spørgsmål eller kommenterer. Twitter er et mindre medie i Danmark og benyttes mestendels af journalister og mediefolk. Derfor anvender AK Nygart primært Twitter til at skabe opmærksomhed omkring virksomhedens blog samt tweete om nyheder, der kan være relevante for pressen.

Employer Branding på LinkedIn

LinkedIn er med tiden blevet det absolut største forretnings- og joborienterede sociale medie, og AK Nygart er derfor også til stede på LinkedIn. Platformen benyttes ikke til almindelig markedsføring, men i højere grad til employer branding. AK Nygart har på LinkedIn fokus på at formidle virksomhedens værdier, mål og visioner og på den måde tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

Artikler og nyheder på egen blog

I tilgift til produktionen af indhold til Youtube og sociale medier, er AK Nygart også ejere af deres egen blog. En blog giver større muligheder for at skrive længere indlæg med plads til refleksion og det er netop dette, som AK Nygart benytter bloggen til. Fokus er på længere artikler med gode råd og informationer om skønhedsbehandlinger og plastikkirurgi, herunder artikler, der går mere i dybden med forskellige behandlingers ulemper og fordele.

Medvirken i TV og anden PR

AK Nygart arbejder ikke kun med deres egne medier i markedsføringen, men forstår også at skabe presseomtale og medvirker fra tid til anden i relevante tv-programmer. AK Nygarts speciallæger udtaler sig ofte som eksperter til pressen, og privathospitalets grundlægger, Jesper Nygart, har medvirket i en lang række nyhedsindslag og debatter om plastikkirurgi og botox på DR og TV2s kanaler. Seneste skud på tv-stammen er AK Nygarts plastikkirurg Marie Louise von Sperlings medvirken i tv-programmet ”Plastikkongerne” på Kanal 4. I presseregi kom Finans i sommeren 2019 med en længere artikel om AK Nygarts store økonomiske fremgang siden åbningen af endnu en klinik med operationsstue i Århus.