Der er mange ting at forholde sig til, når du flytter ind i din nye bolig. Særligt hvis det er en bolig, du selv har investeret i. Udover alt det, du skal forholde dig til, inden du tilflytter, er der potentielt også en lille frygt for, hvad fremtiden bringer. For tænk nu, hvis det viser sig at være en bolig fyldt med underliggende overraskelser. Og her mener vi ikke de gode overraskelser. Nej, nærmere de negative, som i værste fald kan ende med at koste jer rigtig mange penge. Det er sådanne tilfælde, Dansk Boligforsikring prøver at undgå, når de tilbyder kunderne en ejerskifteforsikring – og for sælgers vedkommende; en sælgeransvarsforsikring.
En ejerskifteforsikring og en sælgeransvarsforsikring er en sikring for henholdsvis køber og sælger af en bolig. Ejerskifteforsikringen i sig selv er dog også hensigtsmæssig for både køber og sælger. Tegnes forsikringen, slipper sælger nemlig ud af sin sædvanlige 10-års ansvarsperiode.
Hvad kendetegner Dansk Boligforsikring?
Da Dansk Boligforsikring blev stiftet i 2001/02, havde de en mission om at blive førende inden for deres område. De har i dag den største markedsandel, når det kommer til ejerskifteforsikringer. Så i den henseende, kan man godt sige, at det lykkes. Virksomheden prøver dog konstant at forbedre ydelserne, således at der sikres endnu flere tilfredse kunder, og markedsandelen bevares.
Dansk Boligforsikring beskæftiger sig udelukkende med boligmarkedet. De kan derfor også betegnes som et nicheselskab. Fordelen ved dette er, at de kan tilbyde rådgivning, der er 100 procent specialiseret, og alle medarbejdere har indblik i området. I et firma som Dansk Boligforsikring er der ansat medarbejdere med meget forskellige kompetencer, men som alle er fælles om den indgående boligviden. Der sidder både jurister, byggekonsulenter, skadebehandlere med mere.
Bedre kommunikation til kunderne
Det er ikke nogen hemmelighed, at ejerskifteforsikringen har været genstand for meget forvirring hos forbrugerne. Ifølge Forsikring & Pension er der ikke altid overensstemmelse mellem, hvad forbrugerne forventer af forsikringen, og hvad den reelt set dækker. Det prøver Dansk Boligforsikring at imødekomme ved at implementere bedre kommunikation til kunderne og have større fokus på formidling af betingelserne. Én af de tiltag, som Dansk Boligforsikring har gjort sig, er at producere videoer, hvor skader og forsikringer forklares. Det kan findes på deres youtube-kanal. Du kan blandt andet læse dette indlæg, hvor Dansk Boligforsikring i videoer forklarer, hvorfor en skade ikke kan dækkes, og hvorfor en anden skade potentielt kan.