Den famøse work-life-balance. Vi har formegentlig alle hørt om den på et tidspunkt, og med stor sandsynlighed har vi også hørt en masse klicheer og råd til, hvordan det kan lade sig gøre. Men på samme tid ser man eksempler på, hvordan det lykkes. Ét af de eksempler er Tue Askeland, som selvstændigt driver Advokatfirmaet Askeland.

Det er de færreste advokater, der har en “normal” arbejdsuge på 37 timer. Statistikker har tidligere vist, at særligt unge advokater lægger rigtig mange timer i jobbet. Så man kan godt sige, at der er tale om et krævende erhverv, hvor det potentielt kræver lidt ekstra arbejde, hvis både arbejdsliv og familieliv skal gå op i en højere enhed.

Et eksempel på, hvordan jobbet som advokat og et godt familieliv dyrkes

Tue Askeland har en relativ lang karriere bag sig. Han blev uddannet som jurist i år 2000. Siden 2003 – hvor han bestod advokatuddannelsen – har han arbejdet som advokat. Både som partner i Classen & Askeland og Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og som selvstændig i Advokatfirmaet Askeland. Arbejdet har ført ham til Lands- og Højesteret, og så har han mere end 500 sager bag sig. Erfaringen er altså stor. Det har selvfølgelig også kostet en hel del timer at komme der til – så hvordan balanceres det med kernefamilien på fire medlemmer?

Tue har vægtet, at familien ikke skal nedprioriteres, blot fordi han har valgt et ambitiøst erhverv. Familien har samlet set en masser hobbyer, som de hver især støtter hinanden i. Eksempelvis har Tues datter for nyligt redet Hubertusjagt. Sådanne ting følger man meget med i fra sidelinjen som familie, og det skal der være tid til. På sin vis kræver det måske også, at man har en familie, der er tålmodig og forstående over for, at nogle arbejdsdage blot bliver længere end andre.

I Danmark har vi det eftersigende godt

I Danmark har vi været kendt for at have en god balance mellem arbejde og privatliv. Om det er lige så gældende, som det var tidligere, kan man måske diskutere. Det kommer formegentlig også an på, hvem vi sammenligner med. I forhold til at stresskurven har været stigende i mange år, kan man måske argumentere for, at arbejdet har taget mere fokus. Dette også på grund af, at vi i højere grad end tidligere tager arbejdet med hjem. Vi har vores telefon, hvor grænsen mellem privatliv og arbejdsliv smelter mere og mere sammen. Mails bliver tjekket om aftenen, og vi går ikke hjem klokken 16 og melder os fuldstændig ud. Det er derfor vigtigt, at vi fortsat tager diskussionen om arbejdsliv og privatliv.