Så er det besluttet: Vi skal have nyt tag på huset!
Som I ved, har vi i lang tid gået og brokket os over vores gamle, grimme og slidte tag. Vi har længe gået og talt om, hvor fedt det ville være med et helt nyt tag på huset. Som I har nævnt for os, er det tydeligvis langt fra ord til handling, men nu gør vi det faktisk. Det betyder, at vi ikke kommer på ferie til sommer, men det betyder så til gengæld, at vi endelig får ordnet det sidste på huset. Efter at have udskiftet så godt som alt andet i huset – vægge, gulve, selv store dele af fundamentet – er det endelig blevet tur til kronen på værket.
Det skal blive så godt. Vi købte huset som håndværkertilbud, netop fordi vi så selv ville kunne præge indretningen i en sådan grad, og i det tempo vi havde lyst og råd til. Vi har valgt, at det nye tag skal bestå at sorte teglsten. Det vil stå rigtig godt til den blanke hvide farve, vi gav hele huset til foråret. Endnu engang tak for al hjælpen til dét, forresten! Vi ville aldrig kunne have gjort det uden vores familie og venner. Heldigvis har vi bestilt hjælp til lægning af vores nye tag. Selvom min mand er uddannet murer, tør vi ikke stå for det hele selv. Så er det rart med noget professionel hjælp, især med noget så vigtigt som lægning af et nyt tag. Det er jo virkelig ikke noget, man gider skulle gøre om, når man finder ud af, at det er gjort helt forkert.
Det sidste projekt, vi har for sommeren, er anlægningen af haven. Det har haft lavest prioritet, blandt andet fordi vi alligevel ikke har haft tid til at nyde den, men når nu det nye tag snart står klart, ville det være synd, hvis området omkring huset forblev så grimt, som det er. Vi mænd vil bygge nogle lave mure omkring og tværs over dele af vores store have og benytte de samme sorte teglsten i ren dekoration. Jeg er solgt på idéen. Det kommer til at være så flot, når alting er helt færdigt til efteråret: nyt tag, ny have, ny livslyst!