Det er blevet mere og mere populært at få lavet en tandblegning, og det kommer som en naturlig reaktion på den øgede fokus på udseendet. Det er noget som har eksisteret i mange år og det er faktisk noget der stammer hele 2.000 år tilbage, blandt ægypterne. Dengang gjorde man det dog på en lidt anden måde. Faktisk blev det gjort på en forholdsvis uhygiejnisk måde – nemlig ved at bruge urin. Det er naturligvis ikke tilfældet længere, og det mest anvendte middel nu til dags, det er brintoverilte.
Hvorfor få en tandblegning?
De er de færreste som er glade for misfarvninger af tænderne, og derfor er der rigtig mange der vælger at få lavet en tandblegning. På den måde slipper man nemlig for det. Nogen vælger det selvfølelig også bare, fordi de ønsker et hvidt smil. Det er noget som er blevet gjort i mere end 50 år i USA, og i Danmark blev det et populært fænomen i slutningen af 80’erne.
Hvorfor får man brug for det?
Der er mange grunde til at man kan få misfarvede tænder, og det kan ske både indefra og udefra. Som man nok kan forestille sig, så er det de eksterne misfarvninger som er nemmest at fjerne. De eksterne misfarvninger opstår typisk på grund af mad og drikke som man indtager. Her er ofte tale om nydelsesmidler – fx tobak og lakrids. Men det kan også skyldes flydende medicin.
De internere misfarvninger skyldes typisk en død nerve, som kan opstå grundet en skade på tanden. Det skyldes at der forekommer blødninger, og der fremkommer derfor blodpigmenter. Disse blodpigmenter vil med tiden blive mørke og dermed skabe en misfarvning. Der er dog også eksempler på, at misfarvninger opstår, som en konsekvens af medicin ens moder indtager under graviditeten. Dermed stammer det helt tilbage fra ens dannelse.
Ofte vil man opleve misfarvninger med alderen. Der vil nemlig med tiden opstå gullige eller grå farver på tænderne, og det er en helt naturlig proces. Men selvom det er naturligt, så er der alligevel mange der vælger at få en tandblegning. Her skal man selvfølelig overveje om helt hvide tænder vil være pænt, da der er en mulighed for at få et unaturligt smil.
Hvordan bliver man behandlet?
Da der kan være forskel på årsagen til misfarvningen, så er der også forskel på hvordan man behandler det.
Med misfarvninger indefra grundet blødninger, så skal nervekammeret fyldes med en blegende pasta. Dette skal skiftes indtil man opnår det ønskede resultat. Det er ofte en permanent løsning, og man kan faktisk slippe for at skulle få lavet en krone behandling på den samme tand.
Med misfarvninger der kommer udefra, så skal man tage på en tandklinik. Man kan dog også gøre det derhjemme, men det kræver en grundig vejledning af en professionel. For at gøre det, så skal der først laves et tandaftryk, så der kan blive lavet en skinne. På den måde vil man kunne sikre sig, at blegemidlet bliver påsat de rigtige steder. Inden selve tandblegningen, så vil man skulle have foretaget en grundig afpudsning, således tandsten og andre bakterier bliver fjernet. Man vil typisk bruge en eller anden form for pasta eller gel. Denne vil typisk indeholde carbamidperoxid. Det tager ca. 1-2 timer. I nogle tilfælde, så skal det gøres mere end en gang.
Hvad er bivirkningerne?
Der er desværre nogle mulige bivirkninger ved en tandblegning, og man skal derfor nøje overveje dem. Der er nemlig rigtig mange som bliver overfølsomme for varme og kulde i tænderne i nogle dage. Der er også mange som vil opleve irritation i tandkødet. Det betyder for nogen, at man må stoppe behandlingen.
Man er naturligvis mere udsat for disse bivirkninger, hvis man vælger at gøre det i sit eget hjem. Det er altid bedst at få en tandblegning foretaget af en professionel.
Hvordan undgår man det?
Hvis man gerne vil slippe for at skulle gå til tandlægen og få en tandblegning, så er der nogle forholdsregler man kan følge. Det er dog ikke dem alle, som er lige nemme at følge.
Først og fremmest skal man huske at gå til tandlægen mindst en gang om året, men helst 2 gange. Dette er ikke kun godt, hvis man vil undgå misfarvninger, men også andre former for tand relaterede problemer.
Det næste man kan gøre er lidt svære. Man bør nemlig holde sig fra mad, drikke og nydelsesmidler, som typisk giver misfarvninger. Det er derfor dårligt nyt for lakridselskerne og endnu dårligere for rygerne.